Profil

Kontakt: 97 12 12 52

Profil

Historien om PS Audio:

PS Audio blev startet i 1986 af Poul Sand og Peter Selmer og fungerede i de tidlige år som en decideret HIFI-klub.

Til og starte med blev virksomheden båret frem af forskellige frivillige, som brændte for den gode lyd.

Netop kærligheden til den gode lyd har igennem årene kendetegnet PS Audio og personerne bag.

I de tidlige HIFI-klub år, byggede man sine egne pladeafspillere, ved at tage værker fra en leverandør, tonearme fra en anden og pickups fra en tredje – alt sammen for at komme frem til den perfekte pladeafspillere bygget udfra den enkelte kundes ønsker og behov.

Udviklingen til distributør:

I starten af 90erne udviklede virksomheden sig fra at være forhandler af diverse mærker til at blive distributør.

I samme forbindelse forlod Poul Sand forretningen og det blev til et decideret distributør firma og ikke længere en butik med HIFI-klub.

90erne var især kendetegnet ved at virksomheden fik større og bedre brands i sortimentet.

I 90erne sprang PS Audio også på cd bølgen efterhånden som kvaliteten blev bedre – men til og starte med ville man ikke røre de digitale skiver på grund af den dårlige kvalitet.

Ved udvælgelsen af leverandører vægter man følgende kriterier højt:

1. Produktet skal lyde godt og være af god kvalitet

2. Produktet skal være velbygget samt have en lang holdbarhed

3. De bagvedliggende virksomheder skal bestå af “ordentlige mennesker der brænder for gode produkter og har samtlige godkendelser”.

4. Produkterne skal samtidigt leve op til samtlige lovkrav og sikkerhedskrav. Der sættes store krav til at produkterne er godkendt i Danmark og ikke kun i Amerika. Om nødvendigt kræves det at produkterne tilpasses det skandinaviske marked. De færreste ved at en godkendt Amerikansk forstærker faktisk er ulovlig i skandinavien.

Hos PS Audio er vi i familie med leverandørerne og besøger disse årligt for at sikre kvaliteten.

Samtlige produkter testes og benyttes internt i virksomheden inden de tilbydes til partnere.

Den iskolde udvælgelsespolitik er blandt andet med til at gøre at der kun findes rørforstærkere fra McIntosh og Nagra i programmet, idet en meget stor del af de, i norden markedsførte rørforstærkere, IKKE overholder lovkrav i skandinavien.

Vi kører med en filosofi der ikke nødvendigvis er kommercielt korrekt i og med man gør meget ud af at give en perfekt rådgivning således at kunden ikke bare køber det dyreste, men at man køber det rigtige for ens behov og at man ender med det man gerne vil lytte til.

Forhandlernetværket:

Igennem 90erne og til dags dato altid haft omkring 10 forhandlere i skandinavien samt Finland.

I forhandlernetværket er der især lagt vægt på det gode personlige samarbejde samt kemien iblandt disse og PS Audio.

Samtidigt med at man er distributør gør man meget ud af at rådgive slutkunder INDEN salget – og via god, professionel og kyndig rådgivning udfra kunden og kundens behov giver man salget videre til en partner/forhandler.

Her står vi i dag:

Vi kan idag stå 100% stå bag alle vores agenturer – også miljømæssigt, men fremadrettet vil økologi være en nøglefaktor i denne forkælede industri.

Finanskrisen har faktisk skærpet interessen for høj kvalitetsprodukter og hos PS audio holder vi fokus på ikke at bukke under og tage lavkvalitets produkter ind i i sortimentet.

Et af kendetegnene ved PS Audio og vores mærker er at alle mærker samt virksomheden PS Audio er velkonsoliderede, firmaer med mellem 20 og 60 år på bagen.

Dette gør at alle produkterne vi sælger kan repareres, gensælges og opgraderes.